Add+ bænken kan nu også findes på Færøerne

Fra strategi og helhedsplan til byrumsinventar, der inviterer til ophold og skaber liv i det offentlige rum – hos byMUNCH arbejder vi i mange skalaer. Add+ er vores anden bænke-serie udviklet i samarbejde med HITSA. Serien sælges over hele Europa, og senest har den fået plads på et projekt på Færøerne.

Bænke-serien er opstået med inspiration fra ’Tetris-klodser’. Serien består af to bænke – en bænk udformet efter et T-princip, hvor der er et enkelt ryglæn, og en bænk efter et S-princip med to ryglæn. Bænkene kan sammensættes på mange forskellige måder, som man kender det fra ’Tetris-klodserne’. Man vil derfor få en alsidig bænk med mange kombinationsmuligheder, og stor variation i det endelige udtryk af bænkene, der skaber mangeartede sidde- og opholdsoplevelser.

Bænken er designet til at kunne opleves og bruges fra alle sider. Man kan sidde, læne sig, strække benene – eller blot tage en pause midt i byen. Serien rummer også et enkelt sæde til montering på mure, plinte eller trappetrin og siderne på bænkene kan tilpasses i farve til det enkelte projekt.

Add+ er ikke bare en bænke-serie - det er en fleksibel arkitektonisk løsning, der tilpasser sig stedet og skaber værdi, uanset hvor den placeres.

Se bænkeserien her: https://hitsa.dk/produkter/add-plus-baenk-og-plint/

No items found.