byMUNCHs vision

byMUNCH har sans for arkitektur der holder - også om 30 år

Hos byMUNCH udvikler vi strategi og design, der styrker vores kunders image, skaber værdistigning og øger aktivitet i udemiljøet. Samtidig tager vi højde for klimaforandringer, steders identitet og den nye generations behov, så løsningerne bliver både relevante og fremtidssikrede.

Vores projekter bygger på tæt samarbejde med kommuner, borgere, fonde, investorer og faglige rådgivere, hvilket gør det muligt at kombinere forskellige økonomier og perspektiver til løsninger, der giver mest mulig værdi, både nu og i fremtiden.

Vi arbejder med multifunktionelle udearealer, hvor ét byrum kan rumme mange funktioner: ophold, leg, mødesteder, biodiversitet og klimasikring. Løsningerne integrerer sociale, tekniske og æstetiske behov, så udearealerne bliver levende, robuste og langtidsholdbare.

Gennem innovation og dialog finder vi nye måder at løse gamle udfordringer på, så alle interessenter bidrager og får værdi, og vores arkitektur både skaber æstetik, funktion og bæredygtighed.


byMUNCH løsningen

byMUNCH skaber intelligente løsninger, der skaber merværdi

byMUNCH-løsningen koster det samme, som en traditionel løsning med stor grad af belagt udeareal. Hos os handler det om at bruge budgetkronerne intelligent, så man får størst værdi ud af hver krone, og ambitioner om et ekstra godt resultat bliver opfyldt.

Vi bruger elementer, produkter og løsninger, der koster det samme som en traditionel belægning, men som til gengæld giver markant mer’ merværdi – både nu og i fremtiden. Det synes brugerne af området i hvert fald.

Merværdi finder vi i:

  • Genbrug af eksisterende elementer og belægninger.
  • Mere grønt – mindre belægning.
  • Flere brugerbestemte aktivitetselementer.
  • Mere borgerinddragelse skaber levende byrum og mere ejerskab.
  • Fremtidssikring af klima og generationers værdisæt.
  • Styrkelse af stedsidentitet, der understøtter lokale kvaliteter.

byMUNCH rådgivning

byMUNCH går inden for tæt samarbejde og mange års erfaring, som skaber løsninger der holder

byMUNCH leverer rådgivning til kommuner, virksomheder, boligforeninger, bygningstegnestuer og ingeniører, og har stor erfaring med:

  • Bygherrerådgivning
  • Planlægning
  • Landskabsarkitektur
  • Idéudvikling
  • Borgerinddragelse

byMUNCHs historie

byMUNCH former byer og landskaber med omtanke og mange års erfaring

Anita Munch Jensen er uddannet som landskabsarkitekt på Arkitektskolen Aarhus i 2001 og har drevet selvstændig landskabsarkitekt virksomhed siden 2005.
I takt med tegnestuens udvikling er Anita blevet udpeget til en række hverv:

- Akademisk fagdommer
- Beskikket censor for de kunstneriske videregående uddannelser
- Akademisk diamant-censor
- Rådgivnings teamchef inden for landskab (strategisk partnerskab)

Historien
Efter Arkitektskolen og 4 års erfaring, var Anita som medindehaver, med til at opstarte gazelle-virksomheden Metopos (2005-2010). I 2010 stiftede hun tegnestuen og Gazellevirksomheden byMUNCH, som både nationalt og internationalt har opnået anerkendelse for sit arkitektoniske udtryk og sin faglige kvalitet. På samme tid afsluttede Anita Munch sine studier af havekunst med Lektor Eric Xiao fra School of Architecture & Urban Environment Suzhou University.

Gennem sit virke har Anita Munch Jensen samarbejdet med kunstnerne som Ingvar Cronhammar og Steven Scott og været involveret i projekter som Museum of Liverpool og Operaen i København.

Desuden har hun, i forbindelse med byMUNCH, vundet mange 1. præmier, bl.a. i internationale konkurrencer om Horsens Midtby, Herning Midtby og Greve Midtby.

Tegnestuen

byMUNCH har gennem årene modtaget stor anerkendelse. Her har de blandt andet modtaget 4 Gazelle-priser samt 11 arkitekturpriser.
I 2021 blev byMUNCH vinder af Civicas strategiske partnerskab til en værdi af 3 mia. kr. Teamet arbejderunder navnet LIVA (Liv, Indsigt, Værdier og Alliancer). Hertil blev Anita leder af den landskabelige del af udviklingsplanen for “Fremtidens Vollsmose”.

I dag består byMUNCH af en bred sammensætning af specialister med både teoretisk og praktisk viden. Tegnestuen er kendt for at skabe kvalitetsanlæg men også for at arbejde målrettet med løsninger, der aktivt er med til at løse tidens store udfordringer som klimatilpasning, styrkelse af lokale økonomier, revitalisering af døende bydele og langsigtet bæredygtighed.

byMUNCH kobler æstetik og funktionalitet med en stærk samfundsmæssig relevans, hvor vi skaber løsninger, der gør en reel forskel både lokalt og internationalt.