Bøgeparken udvikles som et af de første kvarterer i ghettoplanens transformation af Vollsmose, som er et af Danmarks største byomdannelsesprojekter. Området får nye boligformer, byrum og grønne forbindelser, som skal skabe bedre sammenhæng både fysisk og socialt, og i menneskelig skala med arkitektonisk kvalitet og biodiversitet i centrum med grøn mobilitet og fokus på regnvandshåndtering.
Bøgeparken er i fuld gang og vi glæder os til at se det færdigudført senere i år. Projektet ligger i fin tråd med byMUNCHs øvrige opgaver i Vollsmose, herunder Lærkeparken, Granparken og Egeparken.
Projektet er lavet i samarbejde med Civica, Enemærke & Petersen, Sweco og ERIK arkitekter – som en del af LIVA, det strategiske partnerskab for fremtidens boligområder.
