Op imod 100 mennesker var troppet op til informationsmøde omkring Fjerritslevs kommende byomdannelse – Et projekt, tegnet af byMUNCH, hvor hele byen skal forvandles i løbet af de næste to år.
På Fjerritslev Kro præsenterede Anita Munch Jensen – indehaver af byMUNCH –byens kommende grønne byrum og omdannelsens spændende udstrækning. De fremmødte borgere var yderst engageret og interesseret i de kommende planer, og vigtige detaljer i projektet blev diskuteret med stor interesse.
Hos byMUNCH er vi rigtig glade for det store engagement fra byens borgere i og omkring Fjerritslev for byens kommende by- og landskabsomdannelse. Vi glæder os til at tage hul på næste fase af projektet.