Danmarks første DGNB område-certificering

byMUNCH er i gang med til at transformere et udsat boligområde med 536 boliger i Viborg til en åben og aktiv bydel med grønne landskaber, sammenhængende stier og byrum, der inviterer til ophold og aktivitet.

Ellekonebakken bliver Danmarks første almene boligområde med DGNB område-certificering i Guld, som er en anerkendelse af bæredygtig helhedsplanlægning, hvor miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter spiller sammen. Certificeringen betyder, at vi har arbejdet med alt fra attraktive landskaber og aktivitetsrum til byforbindelser og trygge, levende byrum.

Processen er en mulighed for at tænke bæredygtighed på tværs af alle niveauer, og resultatet er en bydel, hvor grønne rum og stiforbindelser skaber liv, aktivitet og sammenhæng i hele området.

Ellekonebakken omdannes fra et isoleret boligområde til en levende bydel med fokus på landskab og byrum. Over 470 boliger moderniseres, én blok nedrives, hvor der hertil er skabt nye stier, pladser og grønne gårdrum, der forbinder området med resten af byen.

Projektet udvikles i samarbejde med Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg Kommune, ERIK Arkitekter og Ingeniørfirmaet Viggo Madsen.