DGNB Diamant på dagsordenen

Hos byMUNCH er vi stolte af at indehaver Anita Munch Jensen er udpeget som akademisk fagdommer for DGNB Diamant, som er en udmærkelse, der tildeles byggerier af høj arkitektonisk kvalitet. Ved DGNB Diamant er der særlig fokus på at tydeliggøre og fremhæve herlighedsværdi og bæredygtighed i byggerier, der allerede er DGNB-certificeret. DGNB Diamant adskiller sig fra de almindelige DGNB-certificeringer ved ikke kun at se på et projekts bæredygtighed som en kvantitativ opmåling af bæredygtige elementer, men ved at lægge vægt på hvordan projektets udformning, materialer og brug over tid skaber kvaliteter, der bidrager markant til bygningskulturen.

Senest har Anita haft fornøjelsen af at være fagdommer på Håndværkskollegiet i Horsens, som har modtaget DGNB Diamant for sin særlige arkitektoniske skønhed blandt andet i brugen af materialer og bearbejdningen af overgangen mellem inde og ude.

No items found.