Indvielse af Galten Skatepark

Lørdag d. 6 Maj var der officiel indvielse af Galten Skatepark, der var et stort fremmøde, godt vejr og opvisning på den nye Skatebane. Projektet har været under vejs i flere år og i december 2016 blev banen taget i brug af byens borgere. Med Skateparken i Galten midtby har det været intentionen at skabe endnu et samlingssted for byens borgere, der ligesom Torvet er med til at løfte byen og gøre byens rum mere spændende og give plads og lyst til at opholde sig mere i Galten by. Den eksisterende ‘flade’ park er forvandlet til et oplevelsesrigt, kuperet og mangfoldigt bevægelseslandskab.
Udvalgte områder og stier er anlagt som beton og der er skabt forskellige kanter til ophold, leg, skatening og BMX-tricks. Yderligere er der et større græsareal hvor der er skabt plads til byfest, musik, teater, leg og underholdning.

Banen blev officielt indviet af viceborgmester Frank Damgaard i Skanderborg Kommune – “Kære Galten/Skovby. I må nok forberede jer på at blive offer for en del misundelse. Og for flere grupper i byen gør det her vist “Det gode liv” endnu bedre. Det har været en lang kamp og en sej fødsel. Det er godt tre år siden, vi i byrådet afsatte to mio. kr. til det, vi kaldte “Bynære aktiviteter udenfor det organiserede idræts- og kulturliv”. Men en hård fødsel er hurtigt glemt, når barnet et velskabt”.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem byMUNCH, Glifberg/ lykke, Skanderborg Kommune og projektforum Galten/ Skovby.

Læs mere her

No items found.