Praktikant efteråret 2024

byMUNCH søger en engageret praktikant til efteråret 2024, som har lyst til at blive en del af hverdagen på tegnestuen i Aarhus. Som praktikant vil du komme til at prøve kræfter med alle fagets facetter, lige fra konceptudvikling og strategi, til design og projektering på tværs af skala.

‍

Vi er en nærværende, kreativ, mindre virksomhed med specialistviden inden for faget, der tegner aktive og levende byrum med mennesket i centrum. Hos os bliver du en del af et socialt kontorfællesskab, samt en arkitektonisk stærk tegnestue med fokus på blandt andet at skabe levende, aktive og bæredygtige byområder.

‍

Vi lægger særligt vægt på at:

- Du har masser af gå på mod og lyst til at lære
- Du har lyst til at forme og udvikle - også i detaljen
- Du er vant til at tage ansvar
- Du er klar på at indgå i vores sociale miljø og deltage i fredagshygge og andre sociale arrangementer

‍

Har det vækket din interesse, så henvend dig til Anita Munch Jensen på tlf. 60 8866 68 eller send en mail til anita@bymunch.dk med dit CV og portfolio.